Vi hører ofte at lys påvirker vores adfærd og humør, men er det nu også korrekt? Det er et svært spørgsmål, for man ved stadig kun meget lidt om lysets direkte påvirkning. Dog tegner den samlede forskning et billede af, at lyset kan have en vis indflydelse. Forskere mener, at der ingen tvivl er om, at lys kan påvirke kvaliteten af vores søvn og dermed vores generelle helbred. Dermed må vi vel konkludere, at det om ikke andet, så indirekte kan påvirke vores humør gennem søvn, og det kan så igen have indflydelse på vores opførsel.
Rødt lys er afslappende, blåt er intenst
Der er dog 2 farver vi ved, har en indvirkning. Vi har alle celler i nethinden, der sender besked til hjernen, når de registrerer lys af en vis bølgelængde, der findes i dagslys og i lys fra lamper. Dette påvirker aktiviteten i hjernen, som blandt andet styrer vores følelser og udskillelsen af vigtige hormoner. Dermed kan det altså påvirke vores adfærd.
Undersøgelser viser, at mennesker er mere opmærksomme på hvidblåligt lys i lamper og mere afslappede i gulrødligt lys. Derfor har vi som oftest det gulrødlige lys i soveværelset, da det hjælpe os til at slappe af. Man kan faktisk generelt se, at de lokaler, vi bruger til afslapning, som regel har et gyldent eller rødligt lys, som vi kender det fra en solnedgang. Men de steder, vi skal arbejde og være opmærksomme, har et mere intenst og blåligt hvidt lys.
Dermed kan du altså skabe en bedre boligsituation, udelukkende på baggrund af den belysning og de lamper, du vælger. Husk at det ikke kun er selve pæren der udsender lyset – det er i lige så høj grad lampens form og design, der får lyset til at fremstå på en specifik måde. Så vælg med omhu, næste gang du køber lamper og belysning til boligen.