Hvad må du selv lave i din bolig?

Gør det selv

Dette indlæg er udarbejdet i samarbejde med den virksomhed der linkes til. Indlægget er derfor betalt - det samme gælder links.

Når det kommer til håndværkerarbejde, er der meget strenge regler for, hvad du selv må lave. Selvom det kan virke nemmere lige at ordne et projekt selv, er der god grund til, at der ofte skal en fagmand indover. Det kan nemlig både blive dyrt og decideret farligt, hvis du laver fejl.

El

De fleste ved, at man ikke må lave elinstallationer selv. Det kan være meget brandfarligt, og det kan koste dig dyrt, når du engang skal sælge huset.

Du må lave elarbejde, der ikke ændrer grundlæggende ved installationen. Det betyder for eksempel, at du må udskifte og montere stikpropper og ledningsafbrydere. Du må også gerne skifte fatning på en lampe eller montere en lampe i et udtag.

Du skal dog være opmærksom på, at der er særlige regler på badeværelset.

VVS og rør

Du må ikke selv lave nye VVS-installationer, men derudover er der faktisk en del VVS-ting, du selv må lave. Du må for eksempel gerne udskifte vandhaner og pakninger, og du må også montere et toilet selv – hvis det altså har samme tilslutningstype som det, du fjerner.

Du må også gerne selv installere og tilslutte både gulvvarme og radiator, så længe du har styr på regler og rør. Det er vigtigt, at du har de helt rigtige reservedele, når du arbejder med VVS-installationer, så det kan være en fordel at købe rør og reservedele på nettet (for eksempel her).

Du må dog ikke selv lave gulvafløb, og alle former for arbejde med gas er også forbudt. Du skal altså holde dig til rør og varme, når du laver VVS, og kun simple installationer.

Murerarbejde

Du må i princippet lave alt murerarbejde selv. Du kan dog stadig blive holdt ansvarlig, hvis arbejdet ikke er lovligt, så det er vigtigt at kende reglerne. Det er især meget vigtigt, at du er opmærksom på bærende vægge, hvis du skal i gang med et større projekt. Det kan give store skader på huset, hvis du ikke får understøttet konstruktionen ordentligt.

Written By

Jonas er blogger på enbedrebolig.dk. Det er på grund af interessen at han er med til at blogge på denne hjemmeside. Jonas kan godt lide dansk design.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *